Når ord er lige så vigtige som handling
En god oversættelse gør sig bemærket ved netop ikke at gøre sig bemærket. Det er alfa og omega for en god oversættelse, at den formidler nøjagtig det budskab på målsproget, som afsenderen havde i tankerne, da udgangsteksten blev forfattet – hverken mere eller mindre.
Chapter 4 Translation anvender udelukkende modersmålsoversættere og statsautoriserede translatører for at sikre professionelle og frem for alt genuine oversættelser mellem stort set alle sprog.
Oversættelse, lokalisering, omfattende projektopgaver – Chapter 4 Translation er din virksomheds professionelle sparringspartner på sprogområdet. Vi har erfaring med stort set alle brancher, lige fra software, bilteknik og miljø til markedsføring og medico, og oversætter alle typer tekster – også gerne i grafiske formater, f.eks. InDesign, eller onlineformater som html og xml.
Chapter 4 Translation har omfattende erfaring med SAP-oversættelse og har i en årrække varetaget oversættelsen til dansk af SAP's brugergrænseflade til en lang række af SAP's produkter. Vores erfarne SAP-oversættere er eksperter i at håndtere SAP's online oversættelses- og terminologi-styringsværktøjer.
Bekræftede oversættelser med translatørstemplet med kronen i midten og påtegnelse klarer vores statsautoriserede translatører også. Kontakt os og hør nærmere – og få evt. et uforpligtende tilbud med fast pris og forslag til deadline tilsendt inden for 30 minutter.